Stamceller tilbage😊

Så er det lige nu det sker😊

Den 3. fase af mit behandlingsforløb er igang. Her hvor jeg skal have mine stamceller tilbage, og sygdommen forhåbentlig derved kan sættes i ro i mange år frem😊

Lægerne har fortsat helt styr på mig – og nu er jeg i  det forløb de kalder “HDT” høj-dosis-terapi med stamcellestøtte. Et forløb som sandsynligvis vil strække sig over de næste 2-3 uger, hvor jeg skal være indlagt.

I dette forløb skal man først have en høj dosis kemo, som er en intensiv behandling, der midlertidig ødelægger knoglemarvens evne til at danne blodets forskellige elementer. Men knoglemarvens funktion reddes ved at tilføre de tidligere høstede stamceller 2 dage efter kemoterapien er givet.

Så sidste onsdag fik jeg den høje dosis kemo – og i fredags fik jeg mine stamceller tilbage 😊         Så nu er der vinget stamceller ind af😊          De kom ind via et kateter, jeg i forvejen havde fået anlagt. De kom fra blodbanken med de nedfrosne stamceller, som så blev tøet op og sprøjter ind – 4 sprøjter i alt – en meget grødet tyktflydende ret kold masse lige ind i åren- og samtidig skulle jeg spise vandis – ikke mindre end 4 astronauter blev det til😊 Så det var ret koldt lige pludselig😁        Så endnu en vild oplevelse igen, og jeg er stadig vildt imponeret og fascineret af hvad de læger og sygeplejesker kan😊

Så nu skal stamcellerne lige finde ud af at virke igen – der går vist en 10 dage med det. Så det må ca. blive påskesøndag 😉Indtil da står det lidt sløjt til med helbred og energi, da den store mængde kemo jo desværre har  bivirkninger.

Men en halv dag ad gangen og alligevel en lille gåtur op til Mølleparken og retur igen. Og snart er de 2-3 uger gået.

Når så jeg kommer lidt ovenpå igen, kan jeg igen komme på job, komme ud at løbe og lave god mad mod kræft igen😊 – og det glæder jeg mig meget til😊

 

 

 

 

Forfatter: Susie Katja Rasmussen

Jeg hedder Susie Katja Rasmussen, er 45 år, bor i Aalborg og er mor til Emil og Katrine på 19 og 16 år. Til daglig arbejder jeg som folkeskolelærer. Jeg er motionsløber og løber gerne 3-4 gange/uge. Det er i løbeklubben Amok i Aalborg, men jeg er gerne ude til nogle af de mange løb som findes her i Nordjylland sammen med en masse "løbetosser".

5 meninger om “Stamceller tilbage😊”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *