Motion er livsvigtigt

Motion er bare så vigtigt

Må jeg løbe?
Da jeg den 4. december fik at vide jeg havde kræft, knoglemarvskræft, anede jeg ikke noget som helst om den sygdom. Jeg havde aldrig hørt ordet Myelomatose, og jeg kan heller ikke altid huske at udtale det korrekt. Så vi har faktisk kaldt det for “myllerbæ”og  på godt nordjysk er det rigtig træls. Sygdommen er i knoglemarven og skader knoglerne, så da Heidi og jeg, den fredag i december,  fik diagnosen var et af de mange spørgsmål, om jeg fortsat måtte løbe. Både i forhold til knoglerne, som nu er angrebet, men også i forhold til den kemoterapi, som skulle begynde allerede 3 dage efter. Men det måtte jeg heldigvis, dog skal jeg lytte til kroppen, hvis jeg skulle få ondt i ryggen.

Motion modvirker træthed og symptomer
Jeg har efterfølgende læst mig frem til, at for kræftpatienter i kemoterapi er motion en af de bedste metoder til at overvinde den behandlingsrelaterede træthed. Desuden vil symptomer som kvalme og appetitløshed på sigt bliver mindre ved daglig motion.
Hvis man motionerede inden man fik sin kræftdiagnose, så skal man forsøge at opretholde det samme aktivitetsniveau.

Ilt til celler og immunforsvar
Motionen gør altså trætheden mindre, men flere banebrydende undersøgelser vidner om at motion aktivt er med til at bekæmpe kræft. Motion er en en direkte måde at levere ekstra ilt til cellerne i hele kroppen og til at forbedre immunreaktionen på.

Man skal dog lytte til kroppen, og det skal ikke være anstrengende motion. Men en halv times motion hver dag kan være alt, hvad der kræves for at øge iltningen af cellerne betragteligt.

Et iltrigt miljø giver pulserende sundhed til celler og væv, genopretter kroppens balance til at foryngre og reparere sig selv.

Så Susie Rasmussen…..bare se at komme i de løbesko og afsted:-)    – og det gør jeg så!!

I går  den 14. januar 2016 var der så faldet sne her i Aalborg. Flot så det ud, og jeg kunne kun blive glad af en løbetur rundt i Østerådalen. Det blev til 5,5 km. Løbeturene er ikke så lange nu, men det er også ok. Bare jeg kommer ud i ca. 30 min hver dag, for jeg bliver så frisk og veltilpas i kroppen bagefter.

Her er lidt billeder fra turen i Østerådalen den 14. januar 2016 🙂 

 

IMG_0734[1] IMG_0730[1]

IMG_0738[1]