Hvorfor er det nu vi skal spise det ingefær ? – hvorfor sundt for os alle?

Hvorfor er det nu vi skal spise det ingefær ? – hvorfor sundt for os alle?  – og hvorfor som kræftpatient?
Og hvorfor også gurkemeje?

Ingefær er en flerårig urt i en plantefamilie – Zingiberaceae/ingefærfamilien – gurkemeje tilhører også den plantefamilie. De stammer begge fra sydøstasien (især Kina og Indien), hvor de er blevet dyrket og brugt i madlavningen og som medicin i mere end 5.000 år. Rødderne indeholder begge vigtige molekyler, som er stærkt betændelseshæmmende. I Ingefær er det stoffet gingerol, og i gurkemeje er det stoffet curcumin.

Vi kan booste vores immunforsvar med ingefær og gurkemeje!

Og netop de to stoffer gingerol og curcumin og den måde de kan hæmme en betændelsestilstand er det vigtige i forhold til vores sunde indre helbred. Vi kan booste vores immunforsvar betydeligt 🙂
Ingefær (og gurkemeje) er altså stærkt antiinflammatorisk – og derfor er det godt at bruge , da inflammation, bestændelselstilstand i kroppen er i involveret i mange velfærdssygdomme. Så brug det i den daglige madlavning i alverdens retter – der kommer opskrifter fra mig her på siden 🙂
 Og så kan du jo lave  ingefærshot,som er så populær lige nu.  Min opskrift på ingefærshot kan du finde lige her – den er med Ingefær, citron og gurkemeje: http://framarathonloebertilkraeftpatient.dk/ingefaershot-med-citron-og-gurkemeje/

 

Ingefær og gurkemeje som kræft- og kemopatient

Ingefær og gurkemeje er, som jeg har skrevet ovenfor sundt for os alle, men som kemo- og kræftpatient er der ekstra gode grunde til at få det ind i den daglige sunde kost.

Flere mener, at ingefær kan modvirke den kvalme og madlede, som ofte er en bivirkning af kemoterapi. Der er en væsentlig god ting 🙂 – jeg synes det virker.

Desuden har adskillige dyre- og cellestudier  vist, at ingefær kan modvirke væksten af kræftceller. Teoretisk set kan ingefær virke kræftforebyggende på flere måder, f.eks. ved at øge kontrolleret celledød (apoptose) – altså få de aktive kræftceller til at begå selvmord,  og ved at forstyrre processer i signalvejene, der fører til kræftudvikling. Derudover har forskere i nogle studier set, at især gingerol kan hæmme delingen af kræftceller.
Ydermere menes det, , at ingefær fremmer spytproduktionen samt galde- og mavesyredannelse og kan virke beroligende på mave-tarm systemet.

(Kilder: Kræftens Bekæmpelse, madforlivet.dk, bøger:  “Sund mad” af Harbech Olesen,2008  og “God mad mod kræft” af Richhard Bélivead, 2008)

 

 

 

 

Om at have positive tanker og et positivt sind

Om at have positive tanker og et positivt sind

nuser billede

Da jeg fik min diagnose den 4. december fattede min søster og jeg ikke, hvad de snakkede om. Jeg var jo overhovedet ikke syg. Faktisk spurgte Heidi ikke mindre end 3 gange, om de nu var helt sikre….det var lige før, det begyndte at blive pinligt 🙂
Vi gik hjem fra hospitalet, da jeg er så heldig at bo kun 2 km derfra. På gåturen hjemad blev vi enige om, at vi måtte tro på det bedste, og tro på den behandling lægerne ville slå sygdommen ned med. Vi måtte være positive, og samtidig gøre det vi selv kunne for at bekæmpe kræften.
Vi blev også enige om ikke at google løs om sygdommen. For hvad kan  vi bruge alverdens statistikker til, når nu jeg er mig med mit forløb, som jo er individuelt.
Vi er selvfølgelig klar over at det er en voldsom diagnose at få, men kræft er heldigvis en sygdom, som flere og flere kommer sig over. Og vi er helt overbeviste om, at jeg bliver en af dem 🙂

At skabe et afbalanceret indre miljø

Det handler for mig grundlæggende om at skabe et så afbalanceret indre miljø som muligt. Miljøet rundt omkring og indeni vores celler skabes primært af følgende tre faktorer:

  • Vores tanker og overbevisninger
  • Det vi drikker og spiser
  • Ilt, sollys og hvor meget vi får os rørt hver dag – motion er vigtig

Derfor har jeg valgt at være positiv og aktivt have fokus på at have det godt. Jeg tror på, at det kan være en del af helbredelsesprocessen. Jeg skal give min krop og sind omsorgsfuld opmærksomhed. Det går egentlig rimelig godt indtil videre:-)

At være taknemlig og gå uden om brok og “øfferi”

Der er så meget at glæde sig over hver eneste dag, og “øffen” og brok, kan jeg ikke bruge til noget.
Heidi og jeg var i november til Chris Macdonalds foredrag “Ingen ko på isen”, og her fortalte han, at hvis man er sammen med en person, der er negativ og “brokvoren” i bare 10 minutter, så skal man være sammen med en anden person i en hel time for at skabe balance. Foredraget kan i øvrigt varmt anbefales. Vi syntes, vi blev klogere, og så fik vi grinet et par timer 🙂
Jeg faldt over den her artikel om brok……den giver mening synes jeg….http://hellebentzen.dk/artikel/brokkeri-er-skadeligt-og-det-smitter/