4. december 2016 – årsdag og ny status = Ro :-)

Lige præcis i dag, søndag den 4. december, er det et år siden min søster og jeg var på sygehuset for at få beskeden – du har desværre knoglemarvskræft……..

Status lige nu

Nu et år senere…….med behandling på behandling, har jeg i denne uge fået en status på, hvordan det seneste højdosis kemoforløb i august  har virket på sygdommen.

Status er heldigvis at det virket godt og effektivt !! Sygdommen slået ned og er nu bragt i ro!! 🙂  Så ikke mere medicin nu 🙂
Simpelthen bragt i ro, og så vælger jeg at være super positiv og optimistisk og tro på, at den er i ro i meget lang tid, i mange mange år. Sådan må det blive, indtil det modsatte er bevist.
Samtidig er jeg også indenfor de sidste par uger blevet MR-scannet, og status herop var da helt fantastisk. Mit skellet er helt intakt – skaderne som sygdommen havde lavet på nogle af mine knogler er simpelthen helet op. Det havde jeg ikke turde tro på kunne lade sig gøre.

Motion og løb….og løbeglæde 🙂

Her er det så at motion og løb kommer ind i det store regnskab.
Jeg er så heldig at kunne træne på et rehabiliteringshold på Nordkraft, hvor de  dygtige fysioterapeuter kommer med effektive individuelle træningsinput. Det har virkelig gjort en forskel, at Aalborg Kommune har skabt dette tilbud til at genopbygge kroppen igen.
I torsdags til træning fortalte jeg min fysioterapeut den gode nyhed om knoglernes genvunde tilstand, og her tillægger hun styrketræningen, men især løbetræningen en stor del af æren 🙂 Og SÅ bliver jeg rigtig glad for, at jeg har kæmpet og løbet og løbet og løbet og løbet…. Så det virker altså – det tror jeg i hvert fald på!!! 🙂  Jeg har motiveret mig selv til at komme afsted, fordi jeg fortsat ville være med i det løbefællesskab, som jeg har med de mest fantastiske mennesker.

Husk motion…..

Så et godt råd er at komme afsted sammen med andre………om det så er at komme afsted på en gåtur, en tur i svømmehal el. motionscenter. Få lavet nogle aftaler, så kommer man afsted. Det har i hvert fald virket for mig.

Igen i går var vi afsted til løb – ud og motionere- i det skønneste vejr. Sådan en dag føler jeg mig heldig – Vi har et motto “fordi vi ka'”.

Sådanne løbedage har der heldigvis været mange mange af det seneste år, og jeg har da også brugt noget af dagen på at gense nogle af de glade billeder fra de alle de dejlige løbeture og løbeoplevelser. – Og tro mig……der er rigtig mange billeder 🙂
Her er bare et lille udpluk af glade løbebilleder fra i år – man kan da kun blive glad i låget 🙂 ……..”fordi vi ka”.

#levlivethverdag
#fordivika

 

img_29631  img_28851 img_28701 img_28541 img_24761 img_15401img_22211img_29261img_17171 img_11641 img_19291img_20031img_12421

img_07131img_05911img_09711img_09541img_1015

 

 

 

 

Yes!! – jeg nåede i mål :-)

Som jeg skrev i slutningen af juni, så var jeg desværre nødt til at skulle igennem endnu et højdosis kemoforløb med stamcellestøtte, og dette her i slutningen af august. Det som de kalder dobbelt/tandem HDT-forløb og indlæggelse i 3-4 uger.
Jeg har i løbet af sommeren samlet kræfter, så godt jeg kunne. Fortsatte med at spise sundt, få løbet en masse og bare nyde at være sammen med min familie og venner. Sætte pris på hver evig eneste dag 🙂 Jeg synes selv, det lykkedes meget godt, altså det med at samle kræfter – for jeg følte mig fuldstændig rask, trods jeg godt vidste, at det desværre ikke så sådan ud i min knoglemarv.

MEN igår kom jeg i mål 🙂 Jeg klarede skisme også 2. heat,  og jeg er bare så glad for at være på den anden side.

Mine blodprøvetal sagde i går, at de nye stamceller har fået overtaget igen, og tallene stiger, som de skal. Faktisk ret flot også😊 Så lægen var så tilfreds, at jeg er udskrevet og hjemme igen. Dette allerede på 11. dagen efter at stamcellerne var kommet ind.
Så det kunne kun gå for langsomt med at få pakket sammen og ud af vagten 🙂

Det føltes helt vidunderligt at gå ud af den lange gang og  ud svingdøren, ud i solen, som skinnede skønt og varmt i går  og mærke  et sus i kroppen,  der bare sagde -YES !! Vi klarede også denne udfordring!! Som da jeg løb i mål på mit første marathon faktisk  – og den følelse kan mange af alle jer løbetosservenner nikke genkendende til er jeg sikker på 🙂

Så nu står den på rekreation hjemme – med “lav profil” de første uger, som lægen sagde 🙂 Det kommer også helt af sig selv, for kroppen er selvfølgelig træt. Motion og sund mad  fortsætter på dagsordenen, og heldigvis er appetitten vendt så småt tilbage. Så idag stod den på denne lækre tallerken nydt ude i mit nybyggede orangeri, som i dag var lunt og varmt trods skyer og lidt regn i dag.

img_1974

Om 2-3 måneder kan lægerne sige en endelig status på behandlingen. Og indtil det modsatte er bevist vælger jeg at tro på, at selvfølgelig bliver resultatet, at de nye gode stamceller får sat sygdommen godt og grundigt helt i ro.

 

 

 

Stafet for livet – sammen med Team Rasmussen :-)

holdbillede

Stafet for livet -13.-14. august 2016.

Et døgn hvor vi var sammen – sammen om en fælles sag, fællesskab, glæde, smil, hjertevarme, omsorg, hensyn, tid til refleksion, grin, alvor – bare at være i nuet og nyde hvert eneste sekund.

Dette indlæg kommer til at handle meget om at være sammen om noget – og blot at være sammen med de mennesker som betyder noget.  At livet giver mening – giver kræfter og energi til at håndtere svære udfordringer med et positivt sind.  Om et døgn der bare gjorde mig SÅ glad i låget 🙂 – og jeg kommer nok til at bruge ordene: vores, fælles, fantastisk…….. rigtig mange gange.

For blot et par uger siden havde jeg  det mest fantastiske døgn, jeg længe har haft. Allerede i januar fik jeg lokket min søde søster og svoger med på ideen – og så var vi igang 🙂 Faktisk var det Heidi, der fik ideen til sidste års Stafet for livet, hun kan bare ikke selv huske det 🙂

IMG_1857
Heidi, Rasmus og jeg 🙂 Mange sponsorer havde givet flotte bidrag til vores indsamling og forsyninger til teamet under løbet.

Team Rasmussen og løbevenner – det skulle holdet hedde. For løbevenner har vi SÅ mange af, så vi blev enige om, at der nok var nogle der ville løbe med. OG DET VAR DER – KÆMPE opbakning lige fra start – tilmeldingerne strømmede ind, også fra hele vores familien og venner, der var klar på at gå/løbe sammen med os. Det endte ud med 119 deltagere – og det absolut største hold til stafetten – og meget stolte 🙂 Samtidig fik vi samlet en masse penge ind til kræftens bekæmpelse – ialt 27.302 kr.

Rigtig mange mødte op til start kl. 12.  Det var højtideligt og bevægende at være en del af sådant et stort arrangement – ca. 2500 deltagere. Der var taler, sang og kampråb, og så var stafetten igang. Vi gik første omgang sammen med Aalborg Garden forrest. Allerede fra start blev der snakket og hygget i rigelige mængder – og det var en helt igennem fantastisk stemningen som emmede af – det her er vi sammen om! Mange på holdet kendte hinanden, mange gjorde ikke – det betød ingenting – alle snakkede til alle.

Rent praktisk foregik det således, at vores hold fik et antal depecher, som skulle holdes igang døgnet rundt. Der skulle være mindst en deltager på den 912 meter lange bane ad gangen. Det var ikke noget problem for på Team Rasmussen var der rigeligt med løbetosser, som forsikrede, at de nok skulle holde stafetten igang. Men ellers gik/løb man det antal omgange, man havde lyst til. Alt i alt endte Team Rasmussen på en suveræn førsteplads med 3523 omgange – (nr. 2 fik 2348 omgange)

Vi havde til stafetten skaffet holdtrøjer vha. sponsorer. Flotte lækre løbe t-shirts i orange – der var ikke et øje tørt 🙂 I depotet var hjemmebagt kage, snolder, chips, vand, kaffe, pølsehorn, frugt. Mange havde bare taget med for at dele ud og hygge om holdet. Vi blev så skønt forkælet.

Tiden fløj afsted. Alle depecher var igang konstant – der var rift om dem 🙂 Folk løb, gik, spiste kage, drak kaffe, hyggede max og som tiden gik, begyndte mange at gøre sig klar til vores Team Rasmussen Cannonball – hel/halvmarathon.

løb kl 15
Team Rasmussen cannonball – hel og halvmarathon

Løbet var kl. 15 og blev en stor succes.  Rigtig mange var meldt på deltagerlisten 🙂 For at holde styr på alle de mange omgange, sad løbetossen Jesper Eegholm klar med et stregsystem, og alle fik streger pr. omgang. 24 på halv og 47 på hel. Som altid var der højt humør og smil, når løbetosserne er til løb:-)

IMG_2155
Klar til start. Der tjekkes løbeure:-)

optælling

Pludselig var det ved at være aften. Nogle af deltagerne tog hjemad, nogle blev, nogle kom tilbage – alt efter hvad der bedst passede ind for hver især. Men hele tiden var der liv, smil og latter i teltet – og det var vi fælles om.

IMG_1833

Kl. 21. 30 – 22.00 holdt stafetten pause. Der var lyscermoni med smukke hjertelige lysposer. Vi gik alle op på plænen foran scenen til taler og fællessang, samt et minuts stilhed. Lige præcis den oplevelse er svær at sætte ord på – det skal opleves og mærkes. Trods blæsten var taget til i løbet af aftenen, var der en ganske fin stilhed, ro og mildhed. Det er værd at opleve.

Efter lyscermonien trissede vi tilbage i teltet og hyggede, alt imens vi forsikrede os, at mindst en depeche var på banen.
Mit eget projekt med halvmarathon igen kl. 01.00 begyndte at nærme sig, og jeg forsøgte at sove et par timer. Alle kunne tage telt, drømmeseng, liggeunderlag med og overnatte til stafetten – eller rettere sagt – lige hvile nogle timer, for mere blev det vist ikke til.
Mit soveprojekt lykkedes ikke rigtigt. Vi havde en campingvogn med fortelt, som stod bag ved vores store fælles telt. Alt imens jeg forsøgte at sove, kunne jeg høre en summen af glade af stemmer og fællesskab – og det lød simpelthen alt for hyggeligt. Så op igen 🙂 Tiden nærmede sig 24.00, hvor der var info om natteløbet, og rigtig mange løbetosser mødte op igen for at løbe halv og hel om natten. Og således holdt vi mange depecher kørende hele natten lang:-) Jeg blev godt nok ikke en af dem med depeche alligevel, da kroppen efter 5-6 kilometer bare var træt med træt på. Så jeg lyttede efter. Også selvom jeg havde lovet at følges med min datter på 17, som i løbet af dagen havde besluttet hun ville løbe den halve om natten. Hun fortsatte sejt alligevel og fik løbet sit 1/2 marathon nummer 2.

Der var stille om natten og udenfor teltet stod depotbordet til alle løberne om natten, så der var styr på alle detaljer. Omkring kl. 06.00 var det tid at sætte nye kander kaffe over, for ca. 06.30 havde vores løbetosse Kajsen meldt sin ankomst med en kæmpe kasse rundstykker og ikke mindre en 2 store kagemænd, hjemmebragt direkte fra Guldbageren i Vadum. Alt tilbehøret havde løbetossen Per Gammelfar taget med. Det var simpelthen så hyggeligt – og der var rigeligt morgenbrød og kaffe til alle, der kom i løbet af  formiddagen.

 IMG_1836IMG_1837

Inden vi fik set os om, så var klokken tæt på 12. Vi gik alle sammen til mål/startteltet, og herfra gik vi sammen sidste runde. Selvom vi var ved at være trætte, var humøret stadig højt.

Så var det hele pludselig slut. Nu skulle vi have ryddet pladsen og alle hjalp til, så allerede kl. 13 alt ryddet og pakket i biler. Igen kæmpe opbakning. Vores lille familie Rasmussen var trætte og glade. Vi havde været sammen om projektet og det lykkedes:-)

IMG_1916

Det mest fantastiske døgn – en skøn oplevelse på utallige måder. Glæden ved at være sammen med alle dem jeg værdsætter, og glæden ved at se alle på Team Rasmussen hyggede sig. Det var det hele værd x 10. Og vi er klar igen i 2017.

Heldigvis blev der taget mange fantastiske billeder fra løbet. Vores løbetosse og fotograf Helle havde sit prof kamera med, og alle de billeder kan vi alle nyde – det gør jeg i hvertfald meget :-). Her er bare lidt af dem.

startklarkasper thomsenras og chefenved teltetIMG_2103emil annaIMG_1921heidi inger lotte jetteIMG_2028IMG_2125grinebilledeIMG_2021IMG_2086IMG_1894IMG_1835rasmus tommymosterthomsenkirsten torben reneIMG_1818hygge igen13680007_1784626951806276_7914910097389092570_o13996292_1784627488472889_7748165407027881335_o13908831_1784622165140088_3457342296715057307_o (2)13937952_1784625705139734_6982482972360091718_ohygge telthygge ruth keldgaard13938039_1784627068472931_5844446453960336160_o13926033_1784627121806259_3421175388926535559_ohigh fiveIMG_1829IMG_1864telthyggebedstefarIMG_1825IMG_2113IMG_2156IMG_2052IMG_2054IMG_2007IMG_1830IMG_2107IMG_2121

Vejen tilbage til hverdagens glæder :-) – og så en status…..

Der har været meget stille på denne her blog….alt alt for stille. Men vejen tilbage til hverdagen har været udfordrende på mange måder, og her især manglende koncentration. Lægerne siger dog, at det er helt normalt, så jeg tror på, at den nok skal komme igen fuldt ud 🙂 Der kan være mange senfølger af kemoterapi, og dette er så en af dem.

Jeg blev udskrevet fra sygehuset efter HDT-forløb (højdosiskemo med stamcellestøtte) i slutningen af marts, og der er nu gået 3 måneder siden da. Der har heldigvis det meste af tiden været et skønt forårsvejr, så det har jeg nydt i fulde drag. Jeg kæmpede mig ret hurtigt tilbage i løbeskoene, og status er nu, at jeg igen kan være med på halvmarathon distancen, og det er ikke mindre end helt fantastisk at være med til.

På jobfronten er jeg startet stille op på skolen. Jeg mærker også her udfordringen med koncentrationsbesværet, men mærker også en fremgang uge for uge – det er jo ret så heldigt:-)

Så alt i alt har det været et meget positivt forår, hvor jeg stille og roligt har mærket at komme til kræfter igen. Sørget for at få meget motion og spist alle de sunde ting, som genopbygger min krop.

3 måneder er som sagt gået, og det betyder også, at lægerne nu kan komme med en status på behandlingens virkning på min sygdom. Jeg har følt mig frisk og tilpas, mit hår er godt på vej tilbage, jobbet optrappes osv., så jeg har været meget overbevist om, at det har givet det resultat lægerne ønskede.

I mandags var jeg så til status, og her måtte lægerne så desværre konstatere, at knoglemarvskræften endnu ikke er sat i optimal ro. Behandlingerne har ikke haft den effekt, som de ønskede, så derfor skal jeg igennem endnu et HDT forløb – og det allerede i august måned. Pyh…..øv, øv, øv. For F…….!!!  Det betyder forfra – og vejen tilbage igen. Op på hesten makker!! – for der er ikke andet at gøre….

Men den klarer jeg selvfølgelig også 🙂 Jeg ved nu, at jeg kan og skal komme tilbage igen, så jeg fortsætter med sund kost, motion og positive tanker, og indtil 23. aug, hvor jeg skal indlægges igen, skal jeg bare blive endnu stærkere både fysik og mentalt, så jeg kan komme igennem bedst muligt. Heldigvis står der nu en skøn sommerferie lige foran, som skal nydes til fulde – med ferie i Barcelona, sommerhus, alverdens skønne løb og hyggeligt samvær med fantastiske venner og familie.

Rigtig god sommer til alle 🙂

Her en opskrift på en lækker ret med kylling og MANGE grøntsager 🙂

Kylling i med grøn karry og kokosmælk

 

 

Stamceller tilbage😊

Så er det lige nu det sker😊

Den 3. fase af mit behandlingsforløb er igang. Her hvor jeg skal have mine stamceller tilbage, og sygdommen forhåbentlig derved kan sættes i ro i mange år frem😊

Lægerne har fortsat helt styr på mig – og nu er jeg i  det forløb de kalder “HDT” høj-dosis-terapi med stamcellestøtte. Et forløb som sandsynligvis vil strække sig over de næste 2-3 uger, hvor jeg skal være indlagt.

I dette forløb skal man først have en høj dosis kemo, som er en intensiv behandling, der midlertidig ødelægger knoglemarvens evne til at danne blodets forskellige elementer. Men knoglemarvens funktion reddes ved at tilføre de tidligere høstede stamceller 2 dage efter kemoterapien er givet.

Så sidste onsdag fik jeg den høje dosis kemo – og i fredags fik jeg mine stamceller tilbage 😊         Så nu er der vinget stamceller ind af😊          De kom ind via et kateter, jeg i forvejen havde fået anlagt. De kom fra blodbanken med de nedfrosne stamceller, som så blev tøet op og sprøjter ind – 4 sprøjter i alt – en meget grødet tyktflydende ret kold masse lige ind i åren- og samtidig skulle jeg spise vandis – ikke mindre end 4 astronauter blev det til😊 Så det var ret koldt lige pludselig😁        Så endnu en vild oplevelse igen, og jeg er stadig vildt imponeret og fascineret af hvad de læger og sygeplejesker kan😊

Så nu skal stamcellerne lige finde ud af at virke igen – der går vist en 10 dage med det. Så det må ca. blive påskesøndag 😉Indtil da står det lidt sløjt til med helbred og energi, da den store mængde kemo jo desværre har  bivirkninger.

Men en halv dag ad gangen og alligevel en lille gåtur op til Mølleparken og retur igen. Og snart er de 2-3 uger gået.

Når så jeg kommer lidt ovenpå igen, kan jeg igen komme på job, komme ud at løbe og lave god mad mod kræft igen😊 – og det glæder jeg mig meget til😊

 

 

 

 

Så er der høstet stamceller :-)

Mine stamceller er nu høstet – fascinerende, imponerende og vildt,  hvad der faktisk kan lade sig gøre!

Nu er fase 2 i forhandlingsforløbet vinget af.

Man kan i grove træk sige, at lægernes plan, med at få mig “fit for fight” igen, er delt op i 3 faser.

Første fase var de 3 x serier kemokur af 3 uger, som jeg fik i december og januar. Og nu anden fase hvor mine egne stamceller skal indsamles – de kalder det stamcellehøst. Den tredje fase er højdosisbehandling med stamcellestøtte – altså der hvor mine egne stamceller skal ind i kroppen igen.

At få høstet stamceller…..

Jeg må sige, at jeg er ret meget imponeret af, hvad de læger og sygeplejersker kan…og i det hele taget den tilgang, de har til hver enkelt patient. På hæmatologisk afdeling har personalet specialiseret sig, så jeg får samtaler og behandling med den læge og sygeplejerske, som er bedst kompetent præcis der, hvor vi er kommet til i mit behandlingsforløb.
Det betyder rigtig meget, og jeg føler mig stadig tryg og i meget gode hænder.

NU er mine stamceller er høstet. Men hvordan gjorde de så lige det?  Det er her, jeg virkelig bliver fascineret af, hvad der er muligt at gøre. At man kan bruge sine egne celler til at gå imod sygdommen.
Og nu bliver det reeeeet teknisk 🙂

Det startede med, at jeg fik et kraftigt kateter opereret ind ved halsen, og herigennem skulle stamcellerne høstes fra.

Stamcellerne findes i knoglemarven, men skal høstes via blodbanen. Så inden de kan opsamles, skal de fra altså knoglemarven og ud i blodbanen. Det gjorde man så ved, at jeg ugen forinden høsten fik stamcellefremmende kemoterapi og en høj dosis af vækstfaktor. Det gjorde så, at stamcellerne  mangedobledes i knoglemarven og blev skudt fra marven og over i blodet. Hvor mange, der var hoppet over i blodet (et tal de kaldte CD34), kunne måles i blodet. Og da dette tal endelig var højt nok, så var det afsted til blodbanken til den store høstedag 🙂

At mit tal var højt nok lod vente på sig, men det skete så heldigvis i onsdags. Der var en maskine, som kunne behandle og sortere mit blod og opsamle stamcellerne i en pose. Jeg blev koblet til maskinen via kateteret i halsen, og sådan kørte vi ellers løs i 5 timer – det lyder af mange timer, men heldigvis var jeg sammen med en skøn sygeplejerske, som skulle følge maskinen, og vi fik snakket og grinet om stort og småt.
For at få stamceller nok skulle jeg samme tur igennem igen om torsdagen. Men nu er cellerne frosset ned og opbevares i en fryser med flydende kvælstof ved minus 196 grader.

 

IMG_1295[2]

Her ses maskinen til stamcellehøst. Ca. hver halve time “spyttede” maskinen stamcellerne ud i en pose, som var tilkoblet. Absolut imponerende 🙂

Det ser måske lidt voldsomt ud (og det var det nok også) – men så længe det virker på sygdommen, så kan lægerne næsten få lov at gøre hvad som helst.

 

 

Den trejde fase  – højkemodosis og stamcellerne tilbage – kommer til at foregå i næste uge 11. Så lige nu gør jeg mig så frisk og klar som muligt til at komme igennem denne også 🙂
Så en masse motion med løb og gåture og så noget rigtig godt og sundt at spise.

Løbeglæde, løbetosser og Valentinsløb :-)

Motion er vigtig – og gør man det sammen med andre giver det motivation og livsglæde 🙂

Motion er vigtig – og jeg hænger stadig i med løb, 30 minutter hver dag. Det giver energi, får min hjerne til at fungere og så giver det glæde og livskvalitet.

Jeg prøver at komme afsted til nogen af de ting jeg plejer og som gør mig rigtig glad – altså hvis det kan passe ind i behandlingen på sygehuset.

I lørdags var der stor løbefest i det nordjyske – nemlig i Hjallerup, hvor det årlige tilbagevendende Valentinsløb blev afholdt.  Jesper Egholm havde arrangeret et løb, hvor ikke mindre end godt 150 løbetosser var samlet. Der er distancer for alle, dog løb de fleste af løberne marathon og halvmarathon. Jeg fik løbet 2 runder af 4,21 km, og så fik jeg heppet og hygget sammen med alle de glade løbetosser.  En skøn dag som giver energi, glæde og livskvalitet.

Her er lidt stemningsbilleder, der egentlig bare taler for sig selv 🙂

IMG_1247[1] IMG_1246[1]IMG_1111[1] IMG_1084[1] IMG_1231[1]

Status nu 2 måneder efter diagnosen – og så en skøn og hurtig ret med spinat :-)

Status …..der er nu gået 2 måneder…..

I dag skriver vi så den 4. februar, og 2 måneder er gået siden jeg fik min diagnose. Så nu er det vist tid for en update 🙂

Det har været 2 måneder, hvor der er sket meget…….. og så alligevel ikke så meget – for det er jo en proces, der tager tid. Jeg har været igennem 3 serier af kemokure, og sidste torsdag fik jeg den sidste kur. Jeg har haft det ok, men kroppen har været noget træt, og mit hoved har været lidt “ør og bims” den sidste uges tid. Men det er heldigvis begyndt at vende så småt 🙂

Lægerne skal nu kigge på mine tal og se, hvordan de 3 kemokure har virket på sygdommen. Det kan de først gøre, når det lige har virket en uges tid mere. Så jeg venter i spænding og tænker, at det selvfølgelig er gået super godt.

Herefter venter der et par indlæggelser på hospitalet med klargøring og høstning af mine stamceller i ugerne 7-9, som så skal bruges til den kommende knoglemarvstransplantation, som skal sætte sygdommen i ro. Ifølge lægernes overordnede plan skal det ske i april måned. Men det afhænger igen af diverse tal.

Fortsat ved godt mod 🙂

Det skal siges, at jeg selvfølgelig fortsat har positive tanker og sind om forløbet, og at jeg nok skal blive “fit-for-fight” – der kommer bare lige til at gå lidt tid endnu.

Ro og balance i det indre miljø har været vigtigt for mig i de måneder, der er gået. Jeg føler, at jeg har selv aktivt har  gjort alt, hvad jeg kunne i forhold til kost og motion. Og det i sig selv er meget tilfredsstillende og gør mig glad. Det skaber for mig en god fornemmelse i maven.

Og selvom kroppen har været træt og sløv med kemo i kroppen, så har jeg motioneret næsten hver dag – 30 minutters løb, samt træning og styrke af muskler omkring mine knogler. Jeg har fået det bedre i kroppen af motionen, så det har været et must at komme afsted i løbeskoene. Også de dage, hvor jeg har været lidt “bims” i hovedet pga. diverse piller, har det hjulpet med motion. Så mit råd til alle, der er i kemobehandling, er at komme afsted hver dag. Det kan være hårdt at tage sig sammen, men bagefter er det fantastisk.

Blodprocenten har heller ikke været for høj, så derfor har jeg forsøgt at spise de fødevarer, som kan få den boostet. Her er søs bare super igen. Hun har så meget viden, som hun lige kan slynge ud om det. Og straks jeg siger lav blodprocent, så  kommer hun med en super lækker frokostret som jeg har spist de sidste dage – den deler jeg med jer her: 

 Lynstegt spinatIMG_0927[1]

 

 

 

Andre fødevarer,  som er rige på jern og samtidig gode mod kræft, er abrikoser, linser, bønner, broccoli, rødbeder og rosiner. Kød er også jernholdig, men det   jeg har læst mig til, at det skal jeg helst ikke spise nu, da der er lavet flere undersøgelser om at kød fra køer, svin og lam indeholder mættede fedtsyrer og stoffer som nitrat og hem-jern, som kan være kræftfremkaldende.  Der forskes stadig i området, og der er ikke lavet nogle endelige konklusioner.  

Hvorfor er det nu vi skal spise det ingefær ? – hvorfor sundt for os alle?

Hvorfor er det nu vi skal spise det ingefær ? – hvorfor sundt for os alle?  – og hvorfor som kræftpatient?
Og hvorfor også gurkemeje?

Ingefær er en flerårig urt i en plantefamilie – Zingiberaceae/ingefærfamilien – gurkemeje tilhører også den plantefamilie. De stammer begge fra sydøstasien (især Kina og Indien), hvor de er blevet dyrket og brugt i madlavningen og som medicin i mere end 5.000 år. Rødderne indeholder begge vigtige molekyler, som er stærkt betændelseshæmmende. I Ingefær er det stoffet gingerol, og i gurkemeje er det stoffet curcumin.

Vi kan booste vores immunforsvar med ingefær og gurkemeje!

Og netop de to stoffer gingerol og curcumin og den måde de kan hæmme en betændelsestilstand er det vigtige i forhold til vores sunde indre helbred. Vi kan booste vores immunforsvar betydeligt 🙂
Ingefær (og gurkemeje) er altså stærkt antiinflammatorisk – og derfor er det godt at bruge , da inflammation, bestændelselstilstand i kroppen er i involveret i mange velfærdssygdomme. Så brug det i den daglige madlavning i alverdens retter – der kommer opskrifter fra mig her på siden 🙂
 Og så kan du jo lave  ingefærshot,som er så populær lige nu.  Min opskrift på ingefærshot kan du finde lige her – den er med Ingefær, citron og gurkemeje: http://framarathonloebertilkraeftpatient.dk/ingefaershot-med-citron-og-gurkemeje/

 

Ingefær og gurkemeje som kræft- og kemopatient

Ingefær og gurkemeje er, som jeg har skrevet ovenfor sundt for os alle, men som kemo- og kræftpatient er der ekstra gode grunde til at få det ind i den daglige sunde kost.

Flere mener, at ingefær kan modvirke den kvalme og madlede, som ofte er en bivirkning af kemoterapi. Der er en væsentlig god ting 🙂 – jeg synes det virker.

Desuden har adskillige dyre- og cellestudier  vist, at ingefær kan modvirke væksten af kræftceller. Teoretisk set kan ingefær virke kræftforebyggende på flere måder, f.eks. ved at øge kontrolleret celledød (apoptose) – altså få de aktive kræftceller til at begå selvmord,  og ved at forstyrre processer i signalvejene, der fører til kræftudvikling. Derudover har forskere i nogle studier set, at især gingerol kan hæmme delingen af kræftceller.
Ydermere menes det, , at ingefær fremmer spytproduktionen samt galde- og mavesyredannelse og kan virke beroligende på mave-tarm systemet.

(Kilder: Kræftens Bekæmpelse, madforlivet.dk, bøger:  “Sund mad” af Harbech Olesen,2008  og “God mad mod kræft” af Richhard Bélivead, 2008)

 

 

 

 

Om at have positive tanker og et positivt sind

Om at have positive tanker og et positivt sind

nuser billede

Da jeg fik min diagnose den 4. december fattede min søster og jeg ikke, hvad de snakkede om. Jeg var jo overhovedet ikke syg. Faktisk spurgte Heidi ikke mindre end 3 gange, om de nu var helt sikre….det var lige før, det begyndte at blive pinligt 🙂
Vi gik hjem fra hospitalet, da jeg er så heldig at bo kun 2 km derfra. På gåturen hjemad blev vi enige om, at vi måtte tro på det bedste, og tro på den behandling lægerne ville slå sygdommen ned med. Vi måtte være positive, og samtidig gøre det vi selv kunne for at bekæmpe kræften.
Vi blev også enige om ikke at google løs om sygdommen. For hvad kan  vi bruge alverdens statistikker til, når nu jeg er mig med mit forløb, som jo er individuelt.
Vi er selvfølgelig klar over at det er en voldsom diagnose at få, men kræft er heldigvis en sygdom, som flere og flere kommer sig over. Og vi er helt overbeviste om, at jeg bliver en af dem 🙂

At skabe et afbalanceret indre miljø

Det handler for mig grundlæggende om at skabe et så afbalanceret indre miljø som muligt. Miljøet rundt omkring og indeni vores celler skabes primært af følgende tre faktorer:

  • Vores tanker og overbevisninger
  • Det vi drikker og spiser
  • Ilt, sollys og hvor meget vi får os rørt hver dag – motion er vigtig

Derfor har jeg valgt at være positiv og aktivt have fokus på at have det godt. Jeg tror på, at det kan være en del af helbredelsesprocessen. Jeg skal give min krop og sind omsorgsfuld opmærksomhed. Det går egentlig rimelig godt indtil videre:-)

At være taknemlig og gå uden om brok og “øfferi”

Der er så meget at glæde sig over hver eneste dag, og “øffen” og brok, kan jeg ikke bruge til noget.
Heidi og jeg var i november til Chris Macdonalds foredrag “Ingen ko på isen”, og her fortalte han, at hvis man er sammen med en person, der er negativ og “brokvoren” i bare 10 minutter, så skal man være sammen med en anden person i en hel time for at skabe balance. Foredraget kan i øvrigt varmt anbefales. Vi syntes, vi blev klogere, og så fik vi grinet et par timer 🙂
Jeg faldt over den her artikel om brok……den giver mening synes jeg….http://hellebentzen.dk/artikel/brokkeri-er-skadeligt-og-det-smitter/

 

 

 

Om bloggen – Fra marathonløber til kræftpatient.

Baggrund for denne blog                             

Bloggen her hedder fra “Marathonløber til kræftpatient”                              IMG_0492

Den handler om kost og motion som kemo- og kræftpatient.
Hvad kan man selv gøre i forhold til kost?
Hvad kan man selv gøre i forhold  til motion?

Jeg hedder Susie Rasmussen, er 45 år og bor i Aalborg. Jeg løber i løbeklubben Amok Aalborg. Og så løber jeg alle mulige løb, mest i det nordjyske, sammen med en masse skønne løbetosser:-)

4. december 2015  bliver en anderledes dag og et vendepunkt for mig.

4. december 2015 fik jeg konstateret  Myelomatose – knoglemarvskræft, og det kom som et kæmpe chok, for jeg har været frisk og løbet 3  gange om ugen lige indtil – sidst helmarathon i oktober og så en masse halvmarathons op til den 4. december.
Så jeg havde ikke haft nogen form for symptomer overhovedet. Det blev opdaget ved en tilfældig blodprøve hos min egen praktiserende læge, da jeg troede, at jeg havde bihulebetændelse.

Men som marathonløbere er vi fightere, og derfor tager jeg kampen op.

Som løber er jeg heldigvis i rigtig god form, hvilket er en stor fordel.
Lægerne har helt styr på behandlingen, og jeg startede lægernes forløb allerede den 7. december med 3 serier kemobehandling. De to  første serier er allerede overstået, og mangler nu 1/3-del. Kemobehandlingen skal slå sygdommen ned, og herefter skal følger en knoglemarvstransplantation med egne stamceller. Hvis alt går efter planen så strækker behandlingsforløbet sig til ultimo april.

Hvad kan jeg aktivt selv gøre? Kost? Motion?

Bloggen her kommer til at handle om alt det, jeg selv aktivt kan gøre noget ved. Nemlig kost og motion.

Siden 4. december har jeg spist mad med ingredienser, som er gode mod kræft. Samtidig er det hele økologisk. Samtidig er alle rengøringsartikler og personlig pleje produkter skiftet ud til økologiske og neutrale produkter – et stort projekt, der kan virke uoverskueligt

MEN jeg er heldigvis ikke alene om projektet:-)

Min søster Heidi Rasmussen, som også  løber, har altid  gået meget op i mad. Vi har sammen læst os til, hvilke typer madvarer og ingredienser, der skal bruges til den kost, som lige præcis er tilpasset kræft, og det man skal igennem som kemo – og kræftpatient. Heidi er super dygtig til at sammensætte menuer udfra opskrifter, og det der er i køleskabet i forhold til den kost, jeg skal spise lige nu og i  fremtiden. Det er en større videnskab at finde rundt i, men vi er kommet meget langt og lægger stor energi i projektet.

 

Her er søs Heidi Rasmussen og jeg . Vi er lige kommet i mål til Berlin Halvmarathon 29. marts 2015.
Her er søs Heidi Rasmussen og jeg . Vi er lige kommet i mål til Berlin Halvmarathon 29. marts 2015.

 

Så har jeg min bedste løbemakker , Søren Klinsmann, som er professionel kok. Vi har sammen gang i et større projekt om tilberedning af maden.

30. november 2015 Her er min fantastiske løbemakker og ven Søren Klinsmann. Her løber vi vores seneste halvmarathon sammen "Mette Pilgaards Marathon nr. 100"
30. november 2015
Her er min fantastiske løbemakker og ven Søren Klinsmann. Her løber vi vores seneste halvmarathon sammen “Mette Pilgaards Marathon nr. 100”

Vi gør det selvfølgelig for at lave rigtig god mad mod kræft til mig, men også for at det kan hjælpe andre. Det kan være en jungle at finde rundt i, hvad det er, der er bedst at gøre. Det er hårdt arbejde og kræver energi.

Så vi tænker at vores projekt også kan være med til at skabe et overblik og give nogle gode ideer og inspirere andre.

Derfor denne blog.

Jeg vil lægge billeder og opskrifter ind. Det kommer løbende på bloggen. Måske ikke hver dag, men så tit som muligt i forhold til energien:-)

 

 

 

4. okt. Marathon – 4. dec. Kræftpatient

H.C. Andersen Marathon i Odense den 4. oktober 2015

Søndag den 4.oktober 2015 løb jeg mit 4. marathon til H.C. Andersen Marathon i Odense. Det var sammen med min svoger Rasmus Rasmussen, som har løbet over 100 marathons. Vi løb mit første marathon sammen i Hamborg den 4. maj 2014. Han er en super løbecoach, som støttede mig hele vejen. Han er ellers mindst en time hurtigere end mig på en marathon:-)

Men vi havde en super fin tur, og en hel masse af vores “ løbetosse-venner” var også med til løbet.

Fredag den 4. december 2015 – 2 mdr. senere fik jeg så diagnosen Myelomatose – knoglemarvskræft. Som et lyn fra en klar himmel. Mærkede jo absolut intet i min krop som var anderledes, havde ikke ondt i en eneste knogle, så vidste jo ikke jeg var syg.

Men det er jo positivt, for min krop er i en god form, så sammen med kost mod kræft og fortsat løb og motion, i det omfang jeg har energi til, vil det gavne mig:-)

Her kommer lidt stemningsbilleder fra løbet:

Her vinker vi op til søs Heidi Rasmussen som er med som hepper:-)
Her kommer vi i mål :-)
Her kommer vi i mål 🙂
Ude på ruten ved ca. 18 km møder vi vores løbeven Per Henriksen. Højt humør.
Ude på ruten ved ca. 18 km møder vi vores løbeven Per Henriksen. Højt humør.
Ude på ruten ved ca. 18 km. Højt humør. Vi vinker til søs som står klar til at heppe.
Ude på ruten ved ca. 18 km. Højt humør. Vi vinker til søs som står klar til at heppe.

Aubergine sandwich

Aubergine sandwich

Der skal spises mange grøntsager, og denne her sandwich  giver fuld gas på grøntsager og smager skønt.

Du skal bruge:
½ aubergine
blandet salat ( hvad du lige har i køleskabet, jeg brugte frisk spinat i min)
½ – 1 avocado i skiver (alt efter hvor stor den er)
1 tomat i skiver
lidt økomayo (jeg brugte den med hvidløg fra Urtekram)IMG_0746[1]
2 skiver økologisk røget laks

Skær den halve aubergine i 1 cm tykke skiver på langs. Grill den på panden i lidt kokosolie.
Lad skiverne køle af.
Imens de køler af gør du fyldet til sandwichen klar.
Smør nu aubergine skiverne med mayo og læg fyldet ind mellem skiverne.

Velbekomme.IMG_0748[1]

 

 

 

 

Motion er livsvigtigt

Må jeg løbe?
Da jeg den 4. december 2015 fik at vide, at jeg havde kræft, knoglemarvskræft, anede jeg ikke noget som helst om den sygdom. Jeg havde aldrig hørt ordet Myelomatose, og jeg kan heller ikke altid huske at udtale det korrekt. Så vi har faktisk kaldt det for “myllerbæ”og  på godt nordjysk er det rigtig træls. Sygdommen er i knoglemarven og skader knoglerne, så da Heidi og jeg, den fredag i december,  fik diagnosen, var et af de mange spørgsmål, om jeg fortsat måtte løbe. Både i forhold til knoglerne, som nu er angrebet, men også i forhold til den kemoterapi, som skulle begynde allerede 3 dage efter. Men det måtte jeg heldigvis, dog skal jeg lytte til kroppen, hvis jeg skulle få ondt i ryggen.

Motion modvirker træthed og symptomer
Jeg har efterfølgende læst mig frem til, at for kræftpatienter i kemoterapi er motion en af de bedste metoder til at overvinde den behandlingsrelaterede træthed. Desuden vil symptomer som kvalme og appetitløshed på sigt bliver mindre ved daglig motion.

Hvis man motionerede inden man fik sin kræftdiagnose, så skal man forsøge at opretholde det samme aktivitetsniveau.

Ilt til celler og immunforsvar
Motionen gør altså trætheden mindre, men flere banebrydende undersøgelser vidner om, at motion aktivt er med til at bekæmpe kræft. Motion er en en direkte måde at levere ekstra ilt til cellerne i hele kroppen og til at forbedre immunreaktionen.

Man skal dog lytte til kroppen, og det skal ikke være anstrengende motion. Men en halv times motion hver dag kan være alt hvad der kræves for at øge iltningen af cellerne betragteligt.

Et iltrigt miljø giver pulserende sundhed til celler og væv og genopretter kroppens balance til at foryngre og reparere sig selv.

Så Susie Rasmussen…..bare se at komme i de løbesko og afsted:-)    – og det gør jeg så!!

I går  den 14. januar 2016 var der så faldet sne her i Aalborg. Flot så det ud, og jeg kunne kun blive glad af en løbetur rundt i Østerådalen. Det blev til 5,5 km. Løbeturene er ikke så lange nu, men det er også ok. Bare jeg kommer ud i ca. 30 min hver dag, for jeg bliver så frisk og veltilpas i kroppen bagefter.

Her er lidt billeder fra turen i Østerådalen den 14. januar 2016 🙂 

IMG_0734[1]              IMG_0730[1]

IMG_0738[1]